Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var lidt sildigt paa Eftermiddagen, Solens
Straaler faldt skraat henad Dækket over de
spaserende Klynger og skød en gylden Straalebjælke ind
i Tobakssalonen, som var aldeles fuld af Herrer og
derfor ogsaa af Røg, og det skjønt Døren i Læsiden
var helt aaben. Røgen var saa stærk, at et Par af
Garden, til hvem Hasting havde sluttet sig, havde
smuglet deres smaa Shagpiber hen paa det Stykke af
Dækket, hvor der ellers ikke maa ryges, og vare
vandrede ud til Pladsen i Skibets Agterende bag
Rorgængerens Hus.
En herlig Plads! Man staar paa det høje Skib
som paa en hævet Altan med en Udsigt uden Grænse.
Man ser Vandhøjene bag sig glide over hinanden,
forsvinde og atter opstaa efter en ubestemmelig
Regel, i en uendelig bevæget Leg, som bliver dobbelt
forunderlig i sin Bevægethed, naar man tænker paa
den Ensomhed, der atter bliver over disse
Vandflader, under denne Himmel, naar det Skib, man
staar paa, er gledet bort, og paa, at Bevægelsen og
Legen bliver ved, uden at noget dødeligt Øje ser
derpaa. Skibet trækker helt ud i Horisonten sin
brede, udglattede Stribe efter sig over det mørke
Vand. Stødvis, med korte, regelmæssige Mellemrum
sende Skruens Omdrejninger Udbrud af Skum op fra
Dybet, og Skyer af klare, boblende Perler lægge sig
som en Bort langs Striben.
»Der er Vejen til Asien,« sagde, idet han
pegede paa denne, en af Garden, en ung engelsk
Ingeniør. »Den er ikke saa let at finde igjen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
