Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
15
»Men De tænker vel heller ikke paa at gaa den
en Gang til?« sagde Anton Hasting.
»Jeg veed det ikke, jeg er ikke saa sikker i min
Sag som De,« svarede Englænderen. »Gaar det ikke
herhjemme, maa jeg ud igjen og ligesaa godt tilbage
til vore tavse, brune Venner som til * Australien eller
Afrika. Helst i Skotland, det er vist, men ellers
Gasværk i det indre Afrika, Vandværk paa
Patagonien eller Jernbane op ad Himmalaya, det er mig
saa temmelig Et. Men Penge, Sir, Penge maa jeg
have ud af det, ellers bliver det aldrig til Noget med
den Cottage, De gjør Nar af.«
»Og den unge Viv, der selv laver Muffins til
sin Mand og de to Børn,« sagde en af hans Venner.
»To Børn, Dick! Jeg vil se Dig hængt. Et
Dusin, ikke et eneste mindre. To Børn! Det er
kun Franskmænd, som ikke ønsker fler!«
»Saa er Mademoiselle ikke Noget for Dig.«
Det har jeg jo heller aldrig sagt, at hun var.
Men derfor er hun alligevel en fordømt kjøn Pige,
fuld af Kommers og Liv, og den Gamle har Penge,
og det gjør ikke noget, de lugte af branket Smør.«
»Saa tag Din Chance! Det var dog bedre at
komme til at leve med hende i Frankrig, hvor I jo
rigtignok kom til at leve, efter hvad hun altid lover
sin Mand, —- bedre det end at komme til at leve i
Patagonien. Det er dog Overtro med disse Frøer
og Snegle, Franskmændene lever af. Tag hende,
jeg tror, hun tog Dig.«
Tag selv Din Chance, og tag hende, svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
