Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
for Røg. Saa bestemte endelig det muntre Selskab
sig til at bryde op og gaa ned i Kahytten. Næsten
Alle, der havde siddet dernede, vare gaaede i Seng.
Af Damerne sad Mademoiselle tilbage. Den store
Salon saae med sine mange Lamper, sine livlige
Farver og rige Forgyldning hyggelig og venlig ud, og
Mademoiselle, hvem Lampelys klædte særlig godt, sad
som den mest bedaarende eg besnærende ventende
unge Husmoder i sin Stol og broderede med et
allerkjæreste lille Præg af Fortrydelighed i Ansigtet over
at være ladt alene, som Enhver af Garden kunde
tage til Indtægt, da den stillede for at sige Godnat.
»Godnat, Godnat, Godnat!« nikkede hun. »Siig
mig blot, Mr. Hasting, skulde jeg ikke gjøre den
Rose mørkere. Ja, jeg vilde Dem ikke andet end
det. Godnat.«
Snart var hele Skibet gaaet til Ro. Lamperne i
den lange Gang, hvortil de forskjellige Kahytter vendte
ud, vare slukkede paa et Par Stykker nær, og inde i
Kahytten var Alt nu stille. Kun i Kaptejnens Plytte
oppe paa Dækket var der Bevægelse, og Lyset over
Søkortet skinnede gjennem den taagede Luft. Alting
blev mere og mere stille. Man hørte kun Vandene
og Skibet. Vandene plaskede og stødte med dumpe
Kølleslag paa de tynde Vægge, bag hvilke de mange
Mennesker laa trygt og sov. Skibet knirkede og
knagede og sukkede langtrukkent, som alle Skibe
gjøre, og Maskinernes ensformige Slag og Skruens
travle Banken nede i dens mørke Aflukke under
Vandet hørtes over det Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
