Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
31
Ogsaa deres Blikke søgte bestandig hinanden, og den
Samtale, de førte, var ikke et livligt Flovseri, men
endnu mindre ganske vist præget af et dybt,
tungsindigt Alvor, hvori Sjæle sukke efter Forløsning. De
fortalte hinanden om det Liv, de hver paa sin Vis
havde ført derovre i Indien, og de talte med stor
Aabenhed derom som til gamle Kamerater og følte
den samme Tilfredsstillelse som disse ved at meddele
hinanden de Gjenvordigheder, de havde overstaaet.
Mademoiselle, der slet ikke holdt af at høre sin Papa
omtale Restauranten, fortalte nu selv, hvorledes hun
et Aars Tid, lige efter sin Konfirmation, til sin store
Sorg og Græmmelse havde maattet sidde som dame
du Comptoir, og om alle de smaa Krænkelser og store
Ubehageligheder, hun i denne Stilling havde maattet
gjennemgaa, en Skole, der ganske vist ikke var særlig
frugtbringende for en ung Pige. Hun fortalte om
sine mange Tilbedere, og hvor lidt hun havde brudt
sig om dem, men hvorledes hun dog havde brugt en
Trusel om at løbe hort med en af dem som det
sidste Middel til at faa sin forretningsivrige Fader til
at give sig en Afløser. Iøvrigt indrømmede hun paa
et halvt skinsygt Spørgsmaal af Hasting, at skjønt
vedkommende Person skulde optræde som Statist i
dette lille Drama, havde han maaske dog kunnet
indbilde sig, at hun virkelig vilde have løbet med ham.
Hasting fortalte om, hvorledes han var kommen over
for at tjene en Formue mellem Palmer og
Lotusblomster, og havde maattet trælle Aar efter Aar ved
Baneanlæg i Landskaber, der vare som skaarne ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
