Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
som syntes at være komne ombord paa Vandrotte-Vis,
Leden efter bortkomne og glemte Ting og Forlæggelse
af andre under Eftersøgelse af de første, i det Hele
taget en til det Yderste dreven Egoisme ligeoverfor
En selv og Ens egne Kofferter, og en Bestræbelse
for at komme hurtig fra Borde, saa ’ivrig, som om de
Par Minutter, det drejede sig om, vare, ikke uendelig
forsvindende Tidsdele sammenlignede med de Uger,
man havde tilbragt ombord, men Tidsafsnit, der vare
fulde af den største Vigtighed for hele Ens Fremtid.
Ligesaa forunderlig som denne hurtige Forandring af
den Værdi, der tillægges Tiden, er den pludselige
Forandring, der fra det Øjeblik, et Skib er gaaet til
Ankers, foregaar med hele Opfattelsen af Skibet selv;
det bliver som et Lig, og et Lig, man ikke har
nogen Pietet for. Alt, hvad der har været ens
Opmuntring og Fornøjelse i de lange Timer, bliver
ynkeligt, man foragter Skibsbillardet, Ringeagten for
Bibliotheket har ingen Grænser, og Ens egen stakkels
Kahyt, som man visselig havde Noget tilovers for, er
aldeles afskyelig og kun Gjenstand for en Mistanke
om at forstikke noget, man nødig vilde glemme,
under Sengen, bag den lille Sofa eller Servanten,
Ting, som alle tilsammen nu synes at være de
skrækkeligste Frembringelser i Møbelsnedkeri, man kjender.
Den samme Følelse forfølger En overalt, ja selv den
store Salon med sit Fløjl og sine Spejle forekommer
En at være det ynkeligste Forsøg paa at efterligne det
faste Lands Hotelelegance, og det synes, som om det
vilde være den jammerfuldeste Lod at blive der Dagen ud.
V. C. S. Topsoe: Samlede Fortællinger. II. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>