Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
l ’. C. S. Topsøe-,
af denne, et solidt bygget Drivhus, og nervøse Folk
klagede over, at man om Aftenen følte sig fortumlet
af den stærke Blomsterlugt. Blandt Møblerne vare
smukke Sofaer og låve, magelige Lænestole i
Flertallet. Kun et lille Værelse, hvor Mandens
Skrivebord stod, belagt med Regnskaber og Breve, som
skulde expederes hurtig, gjorde en Undtagelse.
Døren til dette Værelse stod lukket; ellers stod alle
Døre i Huset aabne.
Selskabet bestod kun af Hasting, Bernhard og
hans Kone og et Par gamle Folk, Fruens Forældre,
den Onkel og hans Kone, de havde gjæstet i
Drengealderen, og som nu havde solgt sin Gaard og levede
af sine Penge. Det lille Selskab havde nu spredt
sig. De to Venner spaserede som sagt i Haven.
»Naa, Du vidtberejste Mand,« sagde Bernhard,
»Du nyder vel i disse Dage ret den Følelse, som jo
skal være Blomsten af Rejsen, den at være hjemme
igjen. Naar Folk, der have været en Maaned i
Schweiz eller sex Uger i Carlsbad, er henrykte
derover, hvordan maa det saa ikke være med Dig, der
har været borte i syv lange Aar og saa kommer hjem
som Jason med det gyldne Skind.«
»Ja, hvad det gyldne Skind angaar,« svarede
Hasting, saa var det ikke nogen vældig Vædder, men
kun et beskedent lille Lam, der faldt i min Lod. Og
ligesom Du maa give mig Afslag paa de Rigdomme,
jeg medfører, saa maa Du ogsaa give mig Rabat paa
Lyksaligheden over at være hjemme. Jo længere man
har været borte, desto ringere bliver den Fornøjelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
