Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
47
Følelser, naar de er gifte. Der er en stor Forskjel
paa dem og os i den Henseende.«
Der maa være en dejlig Udsigt fra Eders
Sovekammervindue,« sagde Hasting, der ved en ny
Vending atter havde faaet Altanen i Sigte. >Der er vist
den smukkeste Udsigt i hele Huset*«
»Det er der,« sagde Bernhard, idet han tændte
sig en frisk Cigar, »jeg har stundom tænkt paa at
benytte det Værelse til Rygestue.«
De gik siden under et Øjebliks Tavshed; man
saae den unge Kone forsvinde fra Altanen, lidt efter
viste hun sig i Havestuedøren og gik langsomt hen
imod dem.
>Vi er komne bort fra det, Samtalen først
drejede sig om,« sagde Hasting, »Du maa ikke tro,
at jeg ikke i og for sig er meget glad ved at være
kommen hjem. Alting lader sig sige paa to Maader.
Jeg kan ogsaa med god, med den allerbedste
Samvittighed sige, at jeg er rigtig glad ved at være
hjemme. En Aften som denne gjør godt i en Sjæl,
som i syv Aar har været fyldt med
Konstruktionstegninger og Jernpriser.« — Fruen havde nu naaet
dem og gik med. — »Jeg synes> det var for otte
Dage siden, at jeg endnu levede paa den gule Slette.
Det var et ejendommeligt Landskab, kan De tro,«
han henvendte sig nu til dem Begge. »En gul
Slette, fjernt ude i Horisonten en Ramme af graa
Bjerge. Sletten var bevoxet med en eneste Plante,
en graagul, sørgelig, lille, lav Busk, en Salvieart,
tror jeg. Henne ved vore Telte stod de graagule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
