Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
l ’. C. S. Topsøe-,
Planter tyndt, i smaa Tuer med ens Mellemrum paa
den gule Jordbund; gik man over Sletten, saa langt
man kunde komme, hen til de graa Bjerge, saa stod
ved deres Fod de samme Planter paa de samme
Tuer med de samme Mellemrum. Over det brændte
og sved Solen Dag efter Dag paa den samme,
uforanderlige Maade, paa vore Træskure, hvor Tjæren
kogte i Heden, og paa vore Telte, hvor der var
mere gloende i Skyggen end udenfor, og hvor
Hjernerne udtørredes . . .«
»Og Hjerterne,« indflettede Bernhard med et
Suk, der skulde være elegisk-satirisk, men flk et halvt
digestivt Præg, da han tillige pustede en Mundfuld
Cigarrøg ud.
>Alt det staar for mig saa livagtig,« fortsatte
Hasting, »at det forekommer mig som et helt Mirakel
nu at være forflyttet til dette dejlige Sted, der er
køligt og friskt som Dug. Se, Søen bliver nu helt
bleg som Himlen, Skovene bliver mørke, dette hele
danske Landskab er underlig farveløst, Farvepragt
er der ialfald ikke, men det er forunderlig kvægende.’
Han tog sin Hat af og strøg sig over Panden.
Den unge Kone saae helt forundret paa ham.
Bernhard sagde:
»Nu kjender jeg Dig igjen; nu taler Du som i
gamle Dage, saadant idealt, saadan som en Digter.
»Skal vi ikke gaa ind?1; sagde den unge Frue
og trak Shawlet tættere om sig; »Fader og Moder
sidder alene derinde.’
De to Gamle, Justitsraaden og Fruen, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
