Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
53
gamle Dage. Det maa være noget Medfødt, der
gjør, at I To altid skal ligge i Uenighed. Jeg tror
paa, at [Menneskene bestemmes af dette Ubevidste
og dette Instinktmæssige og dette ... og der maa
være saadant Noget, der gjør, at I ikke kan spændes,
thi det er dog mærkværdigt, saadan har det altid
været, og denne Adskillelse har, som sagt, ikke
forandret Noget.
.Det lader virkelig, som om der var saadant
Noget mellem de To, sagde justitsraaden, som
tilligemed sin Kone havde siddet og hørt tavst paa de
Talende, og han gjorde en lille Bevægelse i Sædet,
som om han vilde sætte sig til Rette for at høre
paa noget Andet. Hans Kone gjorde en tilsvarende
Bevægelse og hostede tilsluttende.
-Drik saa Forlig/ sagde Bernhard og skjænkede
af en lille Sherrykaraffel, som stod paa Bordet.
De stridende Parter klinkede og drak i Tavshed.
Lidt efter sagde det gamle Par Farvel. De
Andre rejste sig og fulgte dem ud gjennem Haven
til Vejen, som løb ned til Landsbyen, hvor de havde
lejet sig ind. Vejen gik lidt opad og saa fra
Bakkekammen næsten lige ned til den lille Landsby, hvis
Huse vare omtrent skjulte mellem Havernes Træer.
De to Gamle gik ganske i samme Tempo, og man
stod og talte om den mærkelige fysiske Lighed, der
var mellem dem, og som havde udviklet sig af sig
selv i Aarenes Løb. De saae efter dem, indtil de
vare komne op paa Højden ved Vejens
Bøjnings-punkt, hvor deres Skikkelser viste sig mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
