Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(.8
V. C. S. Topsøe.
blegt- Himmel, inden de blev borte paa Vejen
ned efter.
.Og Onkels og Tantes Giftermaal var, saavidt
jeg veed, et rent Fornuftgiftermaal,« sagde
Bernhard som Afslutning paa Bemærkningerne om de to
Gamle.
De Tre gik atter op til Huset. Ida satte sig
til Klaveret og spillede dæmpet Musik til Schumanns
Sange. De to Herrer sad i Verandaen udenfor; de
talte ikke meget. Det var nu blevet Nat, men en af
disse lyse, hviskende Nætter, hvor der ingen Længsel
er efter Dag, og den ynderige Musik med sine
frydefulde Klager blev det tavse Landskabs Sjæl.
Paa disse Toners stjernebeskinnede Veje vandre
Tankerne vidt. Den hjemkomne Rejsende førtes
levende tilbage til sin første Ungdomstid, til den
forunderlige Rolle, Ida — thi hende var det, han var
bleven forelsket i — i den havde spillet, den Blanding
af Antipathi og Begjær og tilsidst hæftig Kjærlighed,
hun havde vækket, og som havde endt med at gjøre
ham landflygtig. Hun var helt glemt nu, det mærkede
han. Ganske rolig saae han paa hende, højst med
en nysgjerrig Spørgen om, hvorledes den Mand, hun
havde faaet imens, nu nød hendes Kjærlighed. Og
han følte sig anderledes sikker ligeoverfor hende end
før, mere selvbevidst.
Han troede, det var Rejsens og Alderens Værk;
men med et ejendommeligt Velbehag dvælede saa i
denne Forbindelse hans Tanke ved Mademoiselle
Caillou, ved Scenen ombord paa Dampskibet, dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
