Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
57
Den undselige Forlegenhed, han var kommen i,
tabte sig hurtig, da han ved et Par lange Tag var
bleven ene med Vandene og Sivene. Han smilte
over den ejendommelige Virkning, det havde gjort,
og var ikke fri for at gjøre lidt Nar af sig selv. Da
han havde undret sig lidt derover, glemte han
imidlertid Sagen og roede videre f ladende sig drive af
sit Lune til Steder, der forekom ham tiltrækkende.
Og- hans Tanker drev likesom Baaden.
o o
Han havde af sin Ven faaet Underretning om,
at Kl. elleve var Frokosttid. Da han første Gang
saae paa sit Ur, var den adskilligt over. Han blev
først kjed af det, men trøstede sig saa med, at det
vel kun havde været en Henstilling til ham, for det
Tilfælde at han vilde møde. Han blev lio-g-ende
o o
endnu en Tid ude paa Søen, saa gik han til Land.
Nu rejste imidlertid Spørgsmaalet om Frokost sig atter;
thi naar man har været oppe siden Kl. sex om
Morgenen, og først kan gjøre sig nogen Forventning om
Middagsmad Kl. sex om Eftermiddagen, er det en
egen Sag at stryge dette Maaltid, som tvertimod
under slige Omstændigheder forekommer En dybt
begrundet i den menneskelige Natur. Han slentrede
langsomt op ad Vejen. Vejen fra Søen skar Vejen
til Landsbyen, og da han kom til Skjæringspunktet,
fik han et godt Indfald. Han spurgte en Pige, om
der var nogen Kro i Landsbyen, og da hun bejaede
dette, beordrede han hende til at følge sig derhen
med samme Sikkerhed, som om det havde været en
gul Slavinde. Hun adlød naturligvis og blev belønnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
