Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. C. S. Tops ae.
meel en saa overdrevent stor Drikkeskilling , at hun
ikke takkede, men hurtig gik hort uden at sige Farvel.
Kroen var en af de sædvanlige Landsbykroer.
Den finere Gjæstestue, hvori han blev vist ind, var
gjennemtrængt af den ejendommelige Lugt af kold
Tobaksrøg og vaadt Sand, som er disse Steder egen.
Paa Væggen var Pragtstykket en med Afbildninger
af Kakkelovne og Agerdyrkningsmaskiner smykket
Priskurant fra en Jernstøber; det hang i Glas og
Ramme over Sofaen, og paa begge Sider af det var
der som en Hyldning til Stedets Opgave anbragt
Afbildninger af farverige Kvinder i farverige Dragter,
der stod i Begreb med at bringe Kaffe og The ind
til en ubekjendt Nogen bag en lukket Dør. Paa
Bordet laa en tre Dage gammel Avis, der var i en
saa overspildt Tilstand, at Fluerne ikke kunde lide
Nød, naar den var i Stuen.
Hasting fik sin Frokost ind, spiste med fortrinlig
Appetit, tændte sig en Cigar og faldt i Søvn. Nu
var imidlertid den haarde Sofa ikke egrnet til at
sænke dem, den optog, dybt i Magelighed og
Velvære , og hans Søvn var derfor heller ikke af lang
Varighed. Opholdet i Krostuen frembød imidlertid,
da han atter var vaagnet op, saa ringe Tillokkelse,
at han bestemte sig til at forlade den. Klokken var
nu over et. Det var en meget varm Dag, der ikke
indbød til Spaseren i de dybe, sandede Veje. Saa
bestemte han sig til at gaa hjem.
Da han traadte ind ad Havelaagen, kom Ida
ham imøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
