Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
02
V. C’. S. Topsøe.
»Nej,’ sagde Ida, »det er blevet mig for sildigt.«
»Jeg haaber da ikke, De selv har ventet paa
mig, sagde han forlegent.
: Det siger Intet,« svarede hun rolig. «Desuden
syntes jeg, det ialfald stred mod min Pligt som høflig
Værtinde at sætte mig ned og spise, naar min Gjæst
maaske var druknet,« tilføjede hun med en høflig
spøgende Betoning.
»Gjæsten burde i Grunden have været saa høflig
at drukne sig for ikke at have gjort saa megen
Ophævelse for Ingenting,« svarede han i samme Tone.
»Det vilde have været en Høflighed fra Deres
Side, som jeg ikke var vant til.«
Efter et Øjebliks Betænkning sagde han: »De
veed dog egentlig slet ikke, om jeg ikke for Deres
Skyld har gjort noget Lignende før.«
»Jeg forstaar Dem ikke,« sagde hun. »De taler
i Gaader, i østerlandsk Sindbilledsprog. Husk paa,
at det kjender jeg ikke.
Jeg taler hverken i (raader eller i Sindbilleder;
hvad jeg siger, er simpel Sandhed. Jeg har været
lige ved at drukne mig for Deres Skyld.«
Hun kunde ikke blive klog paa den sikre Tone,
hvori han talte, og svarede i en lidt pirrelig Tone:
De spøger akkurat paa den samme behagelige
Maade, som jeg husker fra gammel Tid,’ og efter et
Øjebliks Pause sagde hun, idet hun talte hurtig og
ligesom gav efter for en pludselig lille Explosion i
sine Stemninger og Følelser, som hidrørte dels fra
den Irritation, hun gik med over de Ængstelser, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
