Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
I I I
Udebliven havde voldt, dels fra ærgerlig Frygt for, at
han gjorde lidt Nar af hende: »Hvor De dog i
Grunden altid har været underlig imod mig i de Aar,
jeg har kjendt Dem; ikke elskværdig, ikke behagelig,
nej, oprigtig talt, ingen af Delene. De maa have
havt Noget imod mig, en medfødt Antipathi.«
.Paa ingen Maade,’ svarede han bestandig rolig,
»jeg siger Dem jo, at jeg har været lige ved at
drukne for Deres Skyld.«
Over denne Fortsættelse blev hun ligefrem vred
og sagde: »Fortæl mig, hvad De har imod mig, De
skal ikke være bange for at tale ligeud med mig.
Jeg vil helst vide ren og klar Besked med de Folk.
jeg lever imellem.
Hasting studsede et Øjeblik ved den uventede
Vending, Samtalen havde taget, og som overraskede
ham, skjønt han fra gammel Tid kjendte det Hæftige,
der kunde bryde ud i Idas Sind. »Vort Forhold var
ganske vist noget forunderligt,« svarede han. »Saa
meget forunderligere, som jeg dog ikke elskede
Dem.«
Elskede mig!’ næsten raabte hun.
»Saaledes tror jeg nemlig nu. Jeg tror ikke
mere, at jeg elskede Dem, men jeg var vist meget
forelsket i Dem.« Han forbavsedes over den
Sikkerhed, hvormed han talte rent ud, men hun blev ikke
vred.
Ida saae paa ham. Dette begyndte at
interessere hende højlig. »Var De forelsket i mig . . .
dengang?« spurgte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
