Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
02
V. C’. S. Topsøe.
|a, ■> sagde han.
^Fortæl mig derom; det var jo i Drengetiden.
Det havde jeg aldrig troet. Jeg var ikke forelsket i
Dem,« sagde hun paa en hastig Vis, saa at disse
Sætninger kom til at staa som sideordnede, saa at
ingen var den første af dem og ingen den sidste.
»Aa ja,« sagde han, »det var tildels
Drengestreger, skjønt det varede noget længe. Og jeg skal
gjerne skrifte.«
Fortæl kun,« sagde hun, »fortæl.«
»Maaske begyndte det hele med en drengeagtig
Forelskelse,« begyndte han saa i en Tone, hvis
Sikkerhed voldte ham selv Velbehag. »De veed, jeg
var, da De lærte mig at kjende, en halvvoxen Dreng
i den rette ubehagelige Alder, og tillige selv
ubehagelig, pirrelig, urolig, fuld af Begjær efter, hvad Livet
kunde byde, og meget forfængelig. Unge Mennesker
der er forfængelige, er de Forfængeligste blandt de
Forfængelige. Jeg kunde ikke saa sjeldent
tilfredsstille min Forfængelighed, thi jeg var baade det gode
Hoved og den bedste Gymnastiker i Klassen. Det
er sjeldent, at Drenge kunne forene disse to
Egenskaber, men naar de gjør det, sættes de paa
Piedestalen af Kamerater og Lærere. Det blev jeg i
Skolen og i Ferien af Alle undtagen af Dem. De
vilde aldrig yde mig mindste Anerkjendelse, naar jeg
kom ud paa Landet med Bernhard. Selv medens
lians Forældre levede, husker De nok, at vi opholdt
os saa meget ovre hos Justitsraadens; det var, fordi
De var der, det var Husets Datter, vi søgte. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
