Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
89
Mand, hos hvem der saaledes var noget Nyt, Fremmed,
Frastødende og dog Tiltrækkende, som strakte sig
ligefra hans Klæder til hans Karakter, det var en
Fætter, der havde været en Broder for hende; dette
Forhold var ganske mærkeligt. Han var og blev den
Gamle, men han var dog ogsaa en Ny, en
interessant Ny.
Kun saaledes saae hun paa ham, da han troede,
hun var forelsket i ham, og derfor forelskede sig i
hende. Hun var kun spørgende. Men saa — saa
skete der pludselig en Forandring. En Dag forstod
hun pludselig, at han var bleven forelsket i hende,
og forstod naturligvis ikke, at det var en Fejltagelse,
denne Følelse skyldtes, og det naturlige Indtryk paa
hende af denne Opdagelse undlod ikke at komme
frem. Saa vare Spirerne der, og Sandskornet og
Yand-draaberne gjorde deres Virkning.
Hun vilde ingenlunde være død, hvis han havde
forladt hende, selv da hun var mest betagen af
Forelskelse, hun havde maaske ikke engang græmmet sig,
men kun været lidt vemodig i otte Dage. Men da
han paa den smukke Sommeraften gik med hende i
et lokkende Tusmørke og Lindeduft og Stjerneskin,
og spurgte, om hun holdt af ham, kunde hun ikke
svare Nej og svarede Ja.
Der er mangfoldige Inklinationspartier, i hvilke
Erotikken er tyndere end i Idas og Bernhards, og
de gjorde da ogsaa, ikke blot paa Andre, men ogsaa
paa sig selv, Indtrykket af at være et særdeles
lykkeligt Par. Og som et saadant holdt de ikke længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
