Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(.8
V. C. S. Topsøe.
efter Bryllup, thi de havde »ikke Noget at vente
efter«.
Ida var af disse ingenlunde fattige, men meget
bløde, kvindelige Naturer, hvis Opgave det er at lade
sig præge af sine Omgivelser. Hun var istand til at
indgyde Lidenskab alene ved sit Ydre, hvori var en
mærkelig Blanding af lokkende, sanselig Ynde og ubevidst
Barnlighed. Hun var maaske ogsaa istand til at
føie en Lidenskab, men hun forlangte ikke en
saadan. Hun var en ret loyal og til en vis Grad tillige
magelig Natur, der foreløbig rolig gik ud fra, at hun
nu i sit Ægteskab havde faaet sin beskaarne Lod i
Kjærlighed, skjønt hun nok saae, at den ikke var
overdreven stor. Hun var ikke utilfreds, men ikke
heller tilfreds, skjønt hun egentlig ikke heller savnede
Noget. Hun havde kun en vis Oplagthed til at nyde
mere Erotik; ingen fortærende Sugen i Hjertet, ingen
længselsfuld Lytten efter uhørlige Toner, men hun
lod sig saare villig lokke til at lege med Erotik paa
en egen fin Maade, som der ikke er nogen
Betegnelse for, og som Ordet »Koketteri« forgjæves søger
at fastholde i sit plumpe Tag.
Denne Leg leges overalt. Der strækker sig over
den udviklede Kjærligheds beboede Verden et
Territorium saa legemløst, usanselig fint, at
Skjærsommer-nats-Drømmens Feverden sammenlignet med den er
haandfast og tung. Det er et Skyrige, vævet af ufødt
Begjær, af ikke tilbleven Længsel, af Muligheder uden
Virkelighedsbetingelser. I dette lette Rige indgaas
luende Forbindelser, som varer Minutter, der stiftes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>