Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
I’. C. S. Topsøe.
paa det Stadium, hvor Folk le af alt det, der kan
lees af.
Endelig var der en gemytlig Herre, som, Ingen
vidste hvorfor eller hvordan, havde faaet Privilegium
paa at komme i [Middagsselskaber hver Dag og sige
de dummeste Vittigheder under Forpligtelse for det
tilstedeværende Selskab til at le af dem.
Derimod vare hverken Frøken Rønnov eller Felix
der. Den Første havde man indbudt, men hun havde
undslaaet sig.
Den af de to handlende Etatsraader, som førte
Husets unge Frue tilbords, var en Mand, der var
almindelig anerkjendt, ogsaa af sig selv, som en meget
elskværdig Mand. Han gik altid omkring i en
almindelig glad Stemning over sig selv og Verden,
havde oprigtig Afsky for at høre om ulykkelige
Begivenheder, ikke blot fordi han tænkte sig Muligheden
af, at der kunde overgaa ham noget Lignende, men
ogsaa fordi han holdt mest af at tænke sig Alle glade
og tilfredse. Han var iøvrigt, og det var egentlig
derfor, han selv satte saa megen Pris paa sin
Karakter, let til at blive rørt og beredt til at bringe Ofre,
naar der ikke gik saa Meget fra ham selv, at han
kunde mærke Noget til det.
Bernhard holdt meget af ham, han nærede ikke
blot fuldkommen Højagtelse for lians Karakter, men
saae ogsaa i ham en af de Mægtige, der kunde lukke
ham ind i Borgerrepræsentationens Helligdom.
Etatsraaden holdt ogsaa meget af ham; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
