Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
havde den Grundsætning at tage sig sympathetisk af
fremadstræbende unge Mennesker.
Fik Hasting ikke Ida tilbords, saa kom han dog
til at sidde ved Siden af hende.
Bordet i Spisestuen var dækket saa lovende og
aabnede ved hele sin ydre Anordning et saa rigt
Perspektiv for de fremtidige Nydelser, at dette gjorde
en forhaabningsfuld og oplivende Virkning paa det
tavse Selskab. Da der var fuld Belysning, kunde
Damerne desuden mønstre hinandens Toiletter, og
disse forskjellige Omstændigheder« livede strax ikke
saa lidt op. Da der saa endvidere blev stillet Østers
op, og man bemærkede St. Pérayglas, udbredte der
sig en formelig menneskekjærlig Stemning.
Etats-raaden bøjede sig over Ida henimod Hasting og
begyndte strax at sige ham Behageligheder og spurgte,
om der ikke var meget varmt i Ostindien.
Det var der.
Det kunde han vel nok tænke, men iøvrigt var
Ostindien et meget interessant Land, meget
ejendommeligt, saadan noget Andet, end hvad man ellers
var vant til at se.
Dette indrømmedes ogsaa.
Men meget usundt. Han havde havt en Ven,
som var død der.
Hermed opgav den store Mand Ostindien og
Hasting, for hvem han nu foreløbig havde gjort nok.
Andre tog imidlertid fat.
Piasting holdt ikke meget af at tale om sig selv,
men blev dog nødt til at fortælle lidt om sit Liv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
