Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
Ida ved deres første Møde, nu var stærkt i Færd med
at smelte bort. Hverken Erindringen om, hvad han
havde oplevet og gaaet igjennem, eller endog om
Frøken Caillou, hvem han i den Henseende skyldte
saa Meget, forslog til at bringe dgn tilbage.
Det Fald, han syntes at have gjort hos Ida, blev
ved at beskjæftige ham den næste Dag. Uden at
vide af det selv, mente han, kom han i den Gade,
hvor hun boede, og saa ringede han lidt efter paa
Døren, saa usikker paa, hvad han egentlig vilde, at
det næsten var ham en Lettelse, da Pigen meddelte,
at Fruen ikke var hjemme.
Lidt efter, da han var drejet ind i en anden
Gade, gav det et Sæt i ham; der var hun. Hun
havde ogsaa set ham og skraaede over til ham uden
at betænke sig, og, som det viste sig, uden at have
noget Særligt paa Hjertet. Samtalen kom kun til at
dreje sig om, at nu havde man snart Vinter, og den
var hurtig forbi, da Ida kort efter skulde ind til sin
Skomager, men dette Møde oprettede helt Hastings
Lune.
Hans Forretninger gjorde det nødvendigt for
ham at gjøre jevnlige Rejser, dels til Tyskland, dels
til London.
Nu forestod der en lille Tur til det sidste Sted,
og han var tilmode, som om det var en hel, stor
Rej se, han skulde tiltræde.
Han sagde højtidelig Farvel og fik af Bernhard
en Opfordring, som Ida tiltraadte, om at lade sig se
ret jevnlig hos dem, naar han kom tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>