Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
l’. C. S. Topsø’e.
Denne Opfordring var ham en livlig Opmuntring
ombord paa den vinterlige, sorte og sludfulde Nordsø;
den fulgte ham i Londons Gader, hvor Alt var brunt
forneden og graat foroven.
Han mødte der en Dag paa sine Farter en af
de glade engelske Ingeniører, som havde været
ombord med paa Bombay. Dette Møde morede dem
Begge meget, og de talte om Rejsen og dens
Begivenheder, naturligvis ogsaa om Caillous. Ingen af
dem havde set Noget til dem siden den flygtige
Afsked, de tog. Englænderen drillede Hasting med, at
han nok fandt dem til Sommer. Han var selv paa
Udkig efter en lille Pige, men Mademoiselle var
Noget for Hasting, og han var sikkert den, hun havde
bedst Øje til ombord.
Hasting afviste med stor Sikkerhed disse
Antydninger, og hele Resten af Dagen dvælede han med
dobbelt Glæde ved sit lille Billedgalleri: Den
Forandring, der var foregaaet med Ida, da hun havde hørt
om hans ungdommelige Forelskelse, hendes
Opfordring til at drikke Dus, det, at hun var gaaet over
til ham paa Gaden, og det, at hun havde bedt ham
komme jevnlig. Alle disse smaa Træk beskuede han
med Glæde som noget Stort og Helligt.
Hans Forretninger afsluttedes paa en saare
heldig Maade. Han havde stor Lyst til at telegrafere
derom til Ida, men indsaa dog, at det vilde være
urimeligt, ja latterligt. Saa satte han sig ind i sit
Hotels Kaffestue’, tog en af de bløde Lænestole
ved Kaminilden, og med Fødderne paa Kamingjærdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>