Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
I’. C. S. Topsøe.
op ved at vise sig mere og mere høflig mod den
unge Turistinde, som han nu erindrede var en af
Ida meget afskyet Veninde. Med den samme Følelse,
som i vildere Former lod Tyranner piske deres
Elskerinder tilblods, vedblev han saa, jo tydeligere
han saae det smertede, desto ivrigere at pine hende
med smaa Stik.
Den unge, rejsende Frue var henrykt over den
Opmærksomhed, der vistes hende af en »Løve« som
Naboben Hasting, der hele Tiden var ved hendes
Side.
De sad sagte samtalende i Havestuen, hvor Ida
sang. Hun havde bedt ivrig, næsten heftig, om at
blive fri for at have Lys derinde, naar hun skulde
musicere, og hendes Forældre føjede hende
naturligvis. Hasting og hans Dame sad saaledes, at hun
kunde se dem, hvis hun vilde. Han søgte at
gjennemtrænge Mørket for at se, om det var Tilfældet, men
kunde ikke blive klar derpaa.
»Det er en dejlig Stjernehimmel,« sagde han,
pegende ud af Yinduet, og tilføjede: »Skal vi gaa ud
i Haven og høre Musiken der?«
Den unge Frue syntes, at det var fortræffeligt,
det var jo fuldkommen Sommerluft.
De rejste sig og gik ud i Haven. Men Musik
tik de ikke meget af. Ida greb fejl et Par Gange
og standsede saa pludselig og vilde paa ingen Maade
blive ved; hun var kommen ud af det, sagde hun,
og det kunde ikke nytte, hun begyndte igjen.
Saa vilde hendes Moder have Lysene tændt, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
