Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
nye Lys, der vare satte i Kronen, havde de slet ikke
havt nogen Fornøjelse af, men den tyranniske Datter
vilde paa ingen Maade heller nu tillade det. Nu
skulde man jo strax gaa, og det var saa ubehageligt
at komme ud i Mørket, naar der havde været Lys i
alle Stuerne.
Tiden til Opbrud var nu kommen, Ida fik Lyst
til ogsaa at gaa hjem, Bernhard gjorde
Vanskeligheder, thi han holdt ikke af at gaa, men Ida satte
naturligvis sin Villie igjennem, og Vognen blev strax
sendt bort for at vise, at det var Alvor. Den unge
Frue, som vilde gjøre Gjengjæld for Opfordringen til
at spasere i Haven, spurgte Hasting, om han ikke
vilde kjøre med dem, men under et meningsløst
Paaskud undslog han sig. Ida stod lige i Nærheden.
Hun tog overordentlig venskabelig Afsked med Fruen.
Hun skulde have sit Overtøj paa. Hasting tog- det
og hængte det om hende. Han bad ikke om
Tilladelse, og hun takkede ikke, men den Maade,
hvorpaa hans Arm dvælede om hendes Skulder, besvarede
Ida efter et Øjebliks Tavshed med dog at tale til
ham, idet hun spurgte: »De kjører vel med Fru X?<
Hasting svarede: »Nej, jeg gaar hellere, De gaar
jo ogsaa, maa jeg følge med? Jeg har ikke talt et
Ord med dem iaften, og det er længe siden, jeg har
set Dem.«
Al Drillesygen var forsvunden i et Nu.
»Lad os gaa,« sagde hun, »her er for varmt at
staa med Tøjet paa.«
De havde ikke sagt Farvel til Selskabet, men gik
io*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
