Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
Havde de fundet hinanden, talte de dog ikke
meget sammen, der var egentlig for dem kun een
Ting nu at tale om, og den holdtes de Begge
tilbage fra; derfor talte de ikke. De nøjedes med i
Blikke, i Tavshed, igjennem Ytringer med
Dobbeltbund at tale om Kjærlighed.
Men talte de om noget Bestemt, var det oftere
med en vis kjærlighedsfuld Fortrolighed, i hvilken de
næsten syntes at være forundrede over at tinde
hinanden. De spøgte ikke sjeldent over, at de vare saa
enige om alle Ting, det vare de nu ikke, men selv i
Uenigheden bøjede de sig længselsfulde # imod
hinanden.
Folk lagde ikke meget Mærke til dem, i Reglen
indskrænkede Bemærkningerne sig til temmelig
uskyldige Drillerier, som de stundom selv fik at høre, og
som da voldte dem Begge mere hemmelig Frvd end
Uro.
Enkelte vare dog mere opmærksomme, og til
disse hørte Frøken Rønnov; hun var bleven dobbelt
tilbageholdende mod Hasting, men viede Ida en
særlig Opmærksomhed.
Det var nogle lykkelige Uger, der saaledes gik
for Hasting, men tillige vare de i høj Grad pinlige,
thi det blev ham snart helt klart, at den sjælelige
Besiddelse, hvorefter lian havde troet at hige, kun
var et Bedrag. Han begjærede Ida til Elskerinde,
men alt det, der var i ham af Ærlighed og
Redelighed — og det var endda ikke saa Lidt — rejste sig
imod denne Tanke om at forføre sin Vens Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
