Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason. 12"]
Hasting saae meget forundret paa ham.
»Tak, jeg har det godt,« svarede han.
»Jeg ogsaa, Farvel,« sagde Felix og gik sin Yej,
medens Hasting forundret saae efter dette løjerlige
Menneske og undrede sig over,* hvor lian, naar han
var saa distrait, kunde vedblive at passe sine
Forretninger saa godt.
Ida saae frisk og yndefuld ud, og hun var ikke
trvkket af noget Nas: eller nogen Angst for en frem-
J Ö O O O
tidig Beslutning. Hun kunde i en endnu højere?Grad
end de Fleste leve med lukkede Øjne. Hun havde
som ganske ung Pige i længere Tid været truet med
at blive brystsvag, hvad hun selv havde vidst; hun
havde faaet Faren at vide og havde været opfyldt af
Rædsel derover. Døden var hende kun en navnløs
Gru, en Ombytning af det Kjære og Tilvante for et
forfærdeligt og ubestemmeligt Noget. Hun havde ikke
Haab om at kunne faa sig selv til en anden
Betragtning, kæmpede ikke heller derfor, men samlede al
Fortvivlelsens Energi for at skyde alle disse Tanker
fra sig. Hun vænnede sig med den til at leve i
Øjeblikket, til ikke at se ud over det Nærmeste og ikke
at lade nogen formørkende Skygge af Fremtiden falde
over dem. Og hver Gang store Afgjørelser stod for,
sank hun siden lien i samme Stilling, valgte hun at
lukke sine Øjne. Saaledes havde hun taget mod
Bernhards Frieri, saaledes fulgte hun nu den
Tilbøjelighed, der drog hende mod Hasting.
En Eftermiddag kom Bernhard op til Hasting,
Noget, der ikke skete ofte, da hans Trang til Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>