Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 I’. C. S. Topsøe.
de n milde Aftenluft bragte ham ikke Ro. Han gik
rundt om Søerne, det var klart og stille Vejr med
tydelige Spejlbilleder af Bredderne, Alting Ynde og
Fryd, men det vedblev at bruse i ham med en vild,
barbarisk Fryd.
Hele Katten sad disse Tanker ved hans
Hoved-gjærde, og de næste Dage var det ham klart, at
havde han ikke anden Ret til at tage Ida end
Kjærhedens Ret, som han dog ikke havde turdet
indrømme absolut Gyldighed, saa vilde hans Fejl dog
nu være meget tilladeligere. Han ønskede jo ikke
Manden noget Ondt, ønskede ikke, at han skulde dø,
for at komme i Besiddelse af hans Enke, han undte
ham det saa godt, at han ofrede hele sin Velfærd
for ham; thi derpaa var han nu temmelig vis, at
Bernhard stod paa usikre Fødder og i hvert Fald
ikke betalte ham i nogen rimelig Tid.
Og da han først var naaet hertil, kom han
tillige til det Resultat, at det Maal, han før havde higet
efter, denne ulegemlige Besiddelsestagen af Ida i et
Øjebliks sjælelig Hengivelse, var noget Nonsens. Hvad
forslog det, det var jo kun en Draabe paa dens
Tunge, der var ved at dø af Tørst. Ja, det sømmede
sisf ikke for en Mand at stille et saadant Maal for
sin Kjærlighed. Han var forelsket, hans Kjærlighed
var sand, en af disse Lidenskaber, der ere
uudryddelige i et Menneskes Hjerte, og saa skulde han lade
sig nøje med et saa tomt Gjøglebillede af Gjengjæld.
Nej, Liv skulde der være deri, frisk, frodig,
saftstrøm-mende Liv, skjønt Liv, herligt Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
