Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
Det var en munkeagtig, hæslig Forsagelse at
paalægge sig ikke at gribe til, naar Besiddelsestagelse
kunde lykkes. Og det kunde den!
Og saa engang prøve, hvad Lykken er! Lykke,
dette Ord, som for de Fleste kon er blevet et tomt
Ord, kun uægte Forgyldning, det kunde han naa.
Han havde stillet sig andre Maal, de vare opfyldte.
Men hvorledes var det gaaet? Han mindedes om
«le fjerne Bjerge, som han saa ofte havde vandret
imod i de tropiske Ørkener; over den trøstesløse
Slette hæve de sig fjerne og blaa, forjættende
Kølighed og Friskhed, og naar Foden naaer dem, er det
Sten og Støv som det Andet, og Blikket vendes mod
andre fjerntstaaende Højder, der gjemme den samme
Skuffelse.
Men her var ingen Skuffelse, her kunde intet
Bedrag- finde Sted. Her laa Begrebet Lvkke for ham
O O
fæstnet i noget Enkelt, Bestemt, fundet saa sikkert i
«lette som i en af de mathematiske Formler.
Besiddelsen af Ida, det var for ham den højeste jordiske
Lykke. Skulde han renoncere paa den? — Var Livet
et saadant Afkald værd? — Var det mandigt at
gjøre det? —
Saaledes drev de Begge med Strømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
