Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
Grad ensom og forladt. Han havde alt savnet hende
i den senere Tid, da Lejligheden til at se hende var
bleven knap. Bevidstheden 0111, at hun var borte,
øvede en helt nedtrykkende Virkning paa ham.
En Morgen vaagnede han op med Sindet ganske
fyldt af Længsel efter hende. Drømmen, som var
j O
gledet ud af hans Sind i samme Øjeblik, som han
vaagnede, havde ladet ham færdes med hende;
Drømmene vare opløste, men Indtrykket af dem var bevaret
i en sød, tungsindig Længsel. Han besluttede at
følge den og tog ud paa Landet.
Da han kom til Landstedet, var Ida alene hjemme;
hun lagde ikke Skjul paa sin store Glæde ved at se
ham. De sad sammen i Havestuen, men det var,
som om Samtalen af og til truede med at gaa istaa.
Næsten samtidig rejste de sig for at gaa ud i Haven.
Der vandrede de Side om Side, og herude gik
Samtalen lettere og bedre, men Enhver kunde have lyttet
til dens Indhold, thi det Væsentlige i denne var ikke
Ordene, men den Fryd, det var dem at henvende sig
til hinanden.
Gangene vare temmelig smalle, og Buskene
groede stærkt ud over dem paa flere Steder. En lille
Kvist fik fat i Sløret paa Idas Hat, hun tog op til
den for at løsne den; Hasting vilde hjælpe, og det
var hurtig gjort. Herunder kom den Enes Arni til at
berøre den Andens, og som af sig selv lagde de sig
herved i hinanden, og Arm i Arm gik de videre,
langsommere og endnu mere fortrolig end før.
Ida saae meget smuk ud, og det var en Fest for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
