Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 I’. C. S. Topsøe.
hendes Tilbeders Øje at betragte hende. Hans Blik
gled bestandig over den glatte Kind og over de
blonde Haar, der i let Uorden skød sig bag Øret,
og hen over hendes smukke Hals, hvis fine Linier
den lette Sommerkjole, naar hun gjorde en Vending
med Hovedet, tillod Øjet at forfølge langt.
Hasting kunde stundom have raabt højt af Jubel
ved at betragte hende, thi han følte sig nu sikker
paa at skulle og ville besidde hende. Det var
derfor for ham af disse næsten lykkelige Øjeblikke i Livet,
hvor al Fremtid synker bort for Blikket, og Nuet er
evigt og guddommeligt.
O O O O
De talte om gamle Dage, om deres tidligere
Bekjendtskab; de opsøgte, som den første Gang, de
havde talt ret sammen, Alt, hvad Erindringen
indeholdt af fordums Uenighed og Antipathi. Den
fordums Valplads blev til en Idaslette, hvor de legede
meel guddommelig Glæde. Men i alle deres
Erindringer blev Bernhards N avn, og det, at hun var
bleven gift, af begge To undgaaet fuldstændig og med
<tor Sikkerhed.
Frem og tilbage gik de mest paa det Sted, hvor
Udsigten var til den skjønne Del af Søen, og
lykkeligere Øjne ere ikke faldne paa denne, og lykkeligere
Timer end dem, der tilbragtes her, havde de To ikke
heller kjendt. Luften var fyldt med Fryd og Velklang.
Ingen Tilstaaelser blev givne eller modtagne, løsladte
Lidenskaber forstyrrede endnu ikke den salige Fred,
i hvilken de hvilede i hinandens Nærværelse.
Og intet Løfte var endnu uigjenkaldelig brudt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
