Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
I’. C. S. Topsøe.
»Du Elskede!« hviskede han saa og bøjede sig
ned mod hende.
»Du Elskede!« svarede hun.
Deres Læber søgte hinanden. Det var ikke
Kys; det var en lang, elskovsfuld Berøring.
Saaledes sad de i stum Fryd, der kun afbrødes
ved et enkelt »Du!« »Du Elskede!« og Hvisken af
hinandens Navn, indtil Skovens Træer ikke mere
skjulte dem. Det var for Hasting, som Elskovens
betagende Magt vældede op til hans Mund, og ha?*
følte læskende Draaber efter en uendelig Tørst; men
saa spredte Skovens Træer sig, der blev lysere og
lysere, og de vare ude af Fristedet.
Ganske kort efter var Kjøreturen til Ende. Han
sprang af Vognen, idet han gav Ida et stumt og
heftigt Haandtryk, men under Paaskud af at svsle
med Overtøjet undgik han at tage Bernhards Haand
og ilede ind paa Stationen uden at vende sig om.
Fyldt af ubeskrivelig, anelsesfuld Lykke kjørte
han saa ind til Byen. Det var en fortryllet Skov, de
kom ud af, da Banetoget skød bort fra den
Skovkreds, som trækker sig om Banens Endepunkt.
Derinde i den mørke Skov, bag den hvidtdampende Eng»
vidste han, at hun var. Han sendte hende tusinde
Hilsener og tusinde Godnat og vidste med jublende
Sikkerhed, at hendes Tanker ogsaa vare hos ham,
uafladelig i denne Stund.
Han kom til Byen. Her var den friske
Sommerluft ikke mere, Varmen var tung, der var Støv og
Trængsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
