Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
I’. C. S. Topsøe.
Piger end hos Ynglinge, men dog godt kan findes
hos dem — bleven betragtet som en af de Veninder,
med hvilke man holder det i Børnealderen stiftede
Venskab vedlige, fordi det »er Synd« at opgive
det. Faderens sociale Stilling var, som sagt,
beskeden, og Datteren havde hverken Ynde eller
Skjønhed, ja syntes endog paa en Maade, der ikke
klædte en ung Pige, at have arvet hans økonomiske
Anlæg.
Nu skete imidlertid det Mærkelige, at Felix efter
en Tid at have holdt sig rent borte viste hende stor
Opmærksomhed og ganske forlod Ida.
Efter et halvt Aars Forløb blev imidlertid
Arvingens Forlovelse deklareret med en Svend i
Faderens Forretning, med hvem hun havde været
hemmelig forlovet, inden Faderen døde, hvem hun ikke
svigtede som rig, og som ogsaa ganske syntes at
kunne tilfredsstille hendes Smag. Derved forsvandt
hun fra Kredsen, men med hende trak ogsaa Felix
sig tilbage. I flere Aar saae Ingen af dem et Glimt
til ham. Først adskillig Tid efter at Bernhard og
Ida vare blevne gifte, havde de i Byen atter truffet
paa ham. Omgangen var da begyndt.
Ida havde mærket hans Forelskelse, men hævnet
sig over hans Forræderi ved at vise ham fuldkommen
og fortjent Kulde og Ringeagt, en Ringeagt, som
kun havde forøget hans Forelskelse-
Dette fortalte hun Hasting.
Derpaa tog hun Brevet og lukkede det op. Ud
af det faldt løse Blade af forskjellig Størrelse, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
