Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
175
ogsaa Konvolutten om dem var lukket skjævt og
fortrukken i Papiret.
Det syntes at være en Slags Dagbogsoptegnelser,
samlede sammen og konvoluterede i et hastigt,
skyndsomt Øjeblik.
»Jeg vil læse dem herude, medens Du er hos
mig,« sagde hun.
Men efter et Øjeblik sagde hun atter:
»Nej, jeg vil gaa ind i mit Værelse og læse;
men Døren herind til skal staa aaben.«
Hun fik igjen en hæftig Skjælven af Kulde, da
hun gik ind i det andet Værelse.
Hvad Felix havde sendt, var kun
Dagbogsoptegnelser, ja man kunde ikke engang kalde det
saaledes, det var flygtige Stemningsudbrud fra forskjellige
Tider, nedskrevne i den Trang, som et indesluttet
Menneske har til at have En, der kjender og kan
tale om dets Hemmelighed, er det saa kun et Stykke
Papir, hvorfra kun Ens egne Skrifttræk tale. Bagefter
vare disse Blade saa samlede, tildels i Uorden, og
sendte bort som en Dokumentation for en sidste
Domstol, som Bilag til et Skriftemaal fra En, der
veed, at han trænger til Bevis og ikke kan fordre at
blive troet.
Imellem nogle af Udtalelserne, og det syntes at
være de fleste, var der gaaet længere Tidsrum.
Andre syntes at komme mere ovenpaa hinanden.
Der stod:
»Jeg veed, at jeg har fortjent min Skæbne. Jeg
saae, hvor sød og yndig hun var, og jeg havde For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
