Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
179
Endskjønt, Gud veed, skulde ulykkelig Kjærlighed
være det eneste bestandige?
Desværre kommer jeg: neppe, det føler jeg nok,
til at svare Andet, end at den er bestandig.
Skulde man ikke have Lov til at blive Skeptiker
over Menneskeslægtens Klogskab, naar man ser, at
den Gaade, hvorledes den Slags Ting gaar til, er
den nu ligesaa langt fra at løse som for alle de
tusinde Aar, som Geologerne vilde falde paa at give
den. Og dog er der Mange, som trænge mere til
at faa dette Forhold oplyst end til at faa de bedste
Former for Livsforsikring og Statsforfatning.
Kamp og Strid og alle de Ord af den Slags,
der findes i Sproget, kunne være meget velklingende,
men de betyde ikke Noget, ialfald ikke for mig. Jeg
formaar Intet. Jeg har grebet efter saa Meget, at
naar jeg engang ikke naaer, hvad jeg griber efter,
men griber fejl, bliver min Arm lam, ja, jeg bliver
helt lam. Forgribe sig paa Livet! Kan man forgribe
sig paa Livet? Ordet har en egen Klang, som om
der var Noget i det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
