Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 190
V. C. S. Topsøe.
fra hendes Øjne! Denne Længsel tærer mig som
Svindsot.
Der er en umaadelig Evne til Medynk i den
kvindelige Natur. Jeg tror, hun har faaet en Anelse
om, at det er rent galt fat med mig, og har faaet
lidt Medynk med mig. Hun gav mig forleden Dag
Haanden. Det har taget lang Tid. Skulde der være
en Gnist af Haab?
Kunde man skrive falske Vexler i Kjærlighed,
saa skulde jeg sandelig ikke betænke mig.
Folk begynde, saadan i al Skikkelighed, med
deres sædvanlige Takt at »drille« mig med hende.
Da Folk altid gjerne tro det Værste, ere de i
Grunden ret skarpsynede.
Alene det, at min Elskov var lykkelig i Andres
Indbildning, var mig iøvrigt i Begyndelsen en vis
Tilfredsstillelse. Det var pjaltet, men sandt er det.
Hvad jeg vilde ofre for at blive elsket af hende?
Alt det, jeg har virket for: Stilling, Fremtid,
Forbindelser, »gode Navn og Rygte«, alle Herlighederne,
hver eneste. Hvis hun vilde gaa fra sin Mand og
leve med mig, vilde jeg sparke til det Altsammen,
gaa til Æbeltoft og finde mit Paradis. Og det er
saa alvorligt Alvor, at det ikke vilde fortrydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
