Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
2 ] I
Umættelighed, der ellers har været mig saa meget
værd i Livet, er en Ulykke her. Jeg kunde maaske
dog have opnaaet hende, hvis jeg ikke havde
skræmmet hende. Jeg har ægget hendes Uvillie altfor
hastig.
Denne Lærdom har jeg faaet, men jeg har tabt
Styret paa mig selv og kan ikke benytte denne eller
nogen Lærdom.
Der skal være Væddeløbsheste, som i Grunden
ere sindsforvirrede — saa højt staa dog Dyrene, at
de kunne blive det — men som, naar de ere komne
i Løb, sætte afsted med en utrolig Fart og Energi.
Ulykken er blot, at Rytteren slet ingen Magt har
over dem. De komme forbi de andre og standse
ofte af sig selv, naar de have naaet Maalet. Saa er
Løbet vundet; men stundom gjøre de det ikke, og
naar der er Forhindringer paa Banen, er en saadan
Hest ubrugelig, thi derpaa knækker den kun sin og
sin Rytters Hals.
Hun kunde vindes, hun kunde vindes, den Fine,
den Yndige, den Guldøjede, men ikke saaledes.
Ytringer af en Kjærlighed, der er saa tilbagetrængt
som min, saa hæftig, der kommer saa dybt fra
Menneskesjælen og har lidt saa meget paa sin
underjordiske Vej, bliver underlig koboltmæssig, naar den
kommer frem for Lyset. Den skræmmer saadanne
Naturer som hendes, der kun gribes af en ubestemt
Uvillie. Og saa vil jeg bekæmpe Uvillien, og saa
bliver det Sidste værre end det Første.
Eller hun er mig endnu engang venlig og god,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
