Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 194
V. C. S. Topsøe.
og jeg vil forfølge det og træder det ned i min
plumpe, stakaandede Hast.
Nej, det maa opgives; der er ikke Spor af Haab,
men hvad saa? Jeg lukker mig ude fra hende.
Dage, Uger, Maaneder har jeg kunnet drive det til.
Jeg vil ikke møde hende, ikke se hende. Men kan
man om Dagen, naar Solen skinner, gjøre et Værelse
fuldstændig mørkt; jeg frygter Nej.
jeg kan være nogenlunde rolig, naar der
saaledes er gaaet en ’l id; saa føler jeg, at jeg er
hentæret, ikke kan røre mig, at jeg maa have frisk Luft
og Liv, saa kommer et Vindue op paa Klem, og
Dagslyset skærer i mine blødende Øjne, saa jeg skriger
derved, men saa føler jeg dog et Øjeblik, jeg lever,
men saa maa jeg atter skrige.
Kjære Moder! Dengang Du levede, klagede
Du ofte over, at jeg aldrig skrev Brev til Dig. Nu
vil jeg skrive. Husker Du din lille Dreng, med hvem
Du om Aftenen gik i Haven og saae ned ad Vejen,
om Fader snart kom hjem. Husker Du engang, Du
traf ham ifærd med at rive Vinger og Ben af en
Sommerfugl, og Du fortalte ham, hvor ond han var,
stille og kjærlig og sigende, at han jo ellers var en
god Dreng. Han græd Angerens lykkelige Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
