Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
Du tørrede lians Øjne og talte til ham om Vorherre,
som han tænkte sig deroppe i de glimrende
Solned-gangsskyer, seende pa^ Eder og hørende Barnets
Graad og din stille Tale. Og saaledes gik vi rundt
i Haven, til Fader kom hjem og*saae, at jeg havde
grædt, og flk det Hele at vide og kyssede mig og
sagde, at jeg fremfor Alt skulde holde af min Moder.
Nu er Du død for mange Aar siden, kjære Moder,
og jeg var bleven slet og haard, inden Du døde, og
sørgede kun saa som saa over Dig, der vilde døet
for mig med Glæde, uden Tøven, paa hver Time af
dit Liv. Kjære Moder, jeg er bleven slet, men
jeger ogsaa bleven alene, derfor taler jeg nu til Dig,
for at sige Noget, der ligger mig paa Sinde: Jeg kan
ikke holde dette ud.
Kjære Moder, vidste jeg, at jeg kunde træffe
Dig, saa gik jeg med Dig i Haanden iaften, kjære
Moder.
Helst ikke se hende. Nu er det, der passer mig
bedst: helst ikke at se hende; ikke at føie Noget.
Men skal jeg træffe hende, saa ikke tale med hende,
ikke blive set af hende; men kun det, at være hende
nær; hendes Blik og hendes Ord smerte, fordi de
altid volde mig Tanker. Ja, denne tomme Nydelse
er det Eneste, jeg kan haabe, det Eneste, der har
Værd.
Man siger jo, at Hasting skal være forelsket i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
