Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
189
Men det var jo ogsaa uopnaaeligt, lige saa
uop-naaeligt som det, han havde begjært.
Dersom han lagde sig ned i disse skjønne
Planters bløde Favn for med dem at dele Livet paa den
rolige Bund under det glidende Vand, saa vilde disse
Lykkelige ikke taale ham ved deres Side, en
stinkende, modbydelig Masse vilde blive tagen op et
eller andet Sted, langt borte maaske, men de dernede
vilde blive ved at svaje og bevæge sig i den samme
rolige, uforstyrrede Takt under det friske Vand og leve
for sig selv deres guddommelig utilgængelige Liv.
Og dog kunde han vanskelig løsrive sig fra deres
Selskab.
Det var sent paa Eftermiddagen, da han gik fra
Aaen, og det var atter denne Dag blevet Nat, da
han kom til Staden, gjennem hvis Gader han næsten
ikke kunde slæbe sig for en Træthed, der var saa
stærk, at den og Overvaagetheden fra forrige Nat
sænkede ham saa dybt ind i Søvnen, at han i nogle
Timer prøvede de lykkelige Planters uforstyrrede
Tilværelse paa Aaens Bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
