Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
Efter megen Overvejelse var det bleven bestemt
at medtage Hasting og en engelsk Ingeniør, der
var sammen med ham. Det var nemlig en
Kjendsgjerning, at Kjendskabet til engelsk Sprog, ialfald
Færdighed til at tale det, var saa lidet udbredt i
Egnen, at man ikke turde vise saadanne Akkvisitioner fra
sig, til Trods for deres borgerlige Stilling, som de
fremmede Englændere dog ikke behøvede at lære at kjende.
Det maatte ogsaa bemærkes, at den engelske
Ingeniør, som det jevnlig er Tilfældet med Fremmede,
havde indgivet Kammerjunkeren nogle Forestillinger
om, at han var af fornem Slægt, som Hasting dog
ikke ret vilde tro paa vare korrekte. Det var navnlig
en Lord, som Ingeniøren jevnlig omtalte som en
Nærpaarørende, og som Hasting følte sig overbevist
om, kun var Lordmavor i en lille Ravnekrog. Men
O
da Englænderen, fraregnet et vist Hang til
Butiks-svendeelegancen , var en meget brav og dygtig Fyr,
havde Hasting aldrig blandet sig i disse uskadelige
Pralerier, som aldrig bødes ham selv, men overladt
til Kammerjunkeren at tage dem, som han vilde.
Festdagen kom. Gaarden anstrengte sig til det
Yderste for at se ud som et Slot. Alt, hvad der var
af Blomster i Væxthusene, var rykket ud til Tjeneste
i Værelser, paa Gange og Trapper og paa den lille
Terrasse ud imod Haven, som Kammerjunkeren den
Da g vilde have givet ubesindig meget til at have
omgivet af et Rococco Marmorgelænder med store
Vaser i.
Han trodsede dristig Egnens Folks skarpe Blikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
