Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason
203
ved at tillade sig at ophænge et Par gamle
Oliemalerier af Frederik den Femte og Kristian den
Sjette i Hofdragt saaledes i Dagligstuen, at de maatte
gjælde for Forfædre for et med de oldenborgske
Fysiognomier ukjendt Øje.
Udenfor Gaarden var der samlet en stor Mængde
Bønder og andre Folk fra Omegnen, hvilket ikke
havde været saa vanskeligt, thi det Rygte var udbredt
i de lavere Lag af Samfundet, at det var en engelsk
Prins, som skulde i Besøg, og hvem vilde ikke se
ham? Inde i den nærmeste lille Kjøbstad var det
blevet til Prinsen af Wales selv.
p Inde i Gaarden vare store Anstrengelser gjorte
for at exercere Folkene og dressere et Par indkaldte
Karle med nogenlunde antagelige Tjenermanerer.
Stor Lid blev sat til en Tjener fra Hovedstaden, der
nylig var kommen til Huset. Han havde været nogle
Aar i Udlandet med sit Herskab, som havde været i
den diplomatiske Løbebane, og skulde fungere som
en Slags Hushovmester. Han var tilbøjelig til at
stjæle Rhinskvin, og for at holde ham i godt Humør
havde Kammerjunkeren den Dag foræret ham en
Flaske fra de gode Hylder, men med Paalæg om
ikke at røre den før om Aftenen.
Han skulde ved Indgangen til Havesalen, der
fungerede som Salon, melde de Ankommende, thi
Kammerjunkeren veg ikke tilbage for at bringe denne
Skik i Anvendelse. Den Titulatur, hvormed han
skulde anmelde den ubekjendte engelske Gjæst, var
naturligvis bleven særlig indskærpet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
