Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
»Haven er kjøn, ja Gu’ er den kjøn, og
afvexlende, ja Gu’ er den afvexlende, men der, hvor De
har været, har De slet ikke set det Kjønneste. Det
er netop slet ikke paa den Kant. Slet ikke.«
Hasting tav.
Kammerraaden tog efter en Vane, han havde,
sin Merskumspibe, holdt den op for højre Øje med
Spidsen lidt paa Skraa ud mod Hasting, forestillende
sig, at det var et Gevær, han lagde an, saa slog
han Laaget i med et lille Smæk, og idet han paa
denne Maade symbolsk skød ham paa Pelsen, sagde
han tørt:
»De skulde komme herover en anden Gang i
smukt Vejr, saa skal jeg vise Dem det Hele.«
Herefter var der ikke Mere at gjøre. Hasting
sagde Farvel; Kammerraaden fulgte ham ud paa
den høje Stentrappe, skød ham nok engang, da han
havde vendt Ryggen til, fløjtede indvendig »Rævens
Fangst« og satte sig saa atter ned for at studere sit
Landmandsblad ved Pulten til det ensformige
Akkompagnement af Tagdryppet paa Stenbroen.
Hasting bandede i sit Hjerte den brave gamle
Kammerraad, der ikke havde villet vise ham Haven,
og skyndte sig saa ned til sin Vogn. Kusken satte
et højst ynkeligt Ansigt op og klagede over, at han
hverken havde faaet Vaadt eller Tørt, ja Vaadt havde
han jo rigtignok faaet nok af, men det var ikke for
det Gode, og saa Hestene!
Hasting forstod ham. Han gav ham en god
Drikkeskilling; det hjalp. Han flk en Indskydelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
