Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
spurgte, om man ikke kunde kjøre en anden Vej
hjem.
Det kunde man nok, men den var adskillig
længere, for saa skulde man udenom hele Gaardens
Have.
»Det et lige meget, lad os kjøre den, Rasmus,«
sagde Hasting med nyt Haab.
Rasmus vilde ikke gjøre Oprør umiddelbart efter
en Tremark, tænkte vel ogsaa paa Muligheden af, at
der kunde komme en til, og saa kjørte de.
Ideen var heldig. Vejen gik paa et langt Stykke
lige udenfor Havegjærdet, og fra Vognen kunde man
se ind over dette.
Hasting saae ufravendt derind; det gav et Sæt i
ham. Paa den anden Side af en lille Plæne gik en
Dame, som spaserede til Trods for det slette Vejr
Hun var hyllet i et langt, vandtæt Overstykke.
Hætten havde hun slaaet op og holdt den sammen under
Hagen, og hun gik stærkt til. Han var dog ikke
ganske sikker i sin Sag. En stor Hund løb foran
hende, hun kaldte, han kjendte Stemmen — ganske
rigtig; det var hende.
Hun drejede ikke Hovedet efter Vognen og
forsvandt strax bag Træerne. Han vilde ikke holde og
raabe hende an, men han var dog veltilfreds. Han
vilde kjøre derover den næste Dag og være heldigere.
Klokken havde været noget over fire, da han saae
hende. Hun spaserede formodentlig altsaa en Tur
før Middagsbordet; gjorde hun dette i daarligt Vejr,
gjorde hun det hver Dag.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
