Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
231
da han troede, at han vilde liste sig ubemærket forbi
ham, gjorde han sig en Fornøjelse af at raabe højt
til ham: »Goddag, Hr. Ingeniør!« og da Hasting
efter at have hilst lidt forlegen var gaaet videre,
førte han sin Rejsepibe til Øjet, sigtede og fyrede
ikke eet, men begge Skud fra en dobbeltløbet Bøsse
af paa Ræven; thi nu var det sikkert med Grusgraven.
»Forelsket i hende kan jeg ikke være,« sagde
Hasting engang til sig selv i disse Dage, i hvilke han
meget beskjæftigede sig med Frøken Rønnov og det
sidste Møde, han havde havt med hende.
Han havde Ret i sin Antagelse, naturligvis, han
var endnu ganske under sin ulykkelige Kjærligheds
Herredømme, kun saa vidt befriet, at han følte Trang
til Medlidenhed og Fortrolighed hos en Kvinde.
Nu maatte det siges, at det var et godt Valg at
vælge Frøken Rønnov til sin Fortrolige.
Da der var gaaet en Uges Tid, kjørte han over
til Slottet for, i Henhold til den Opfordring, han
havde faaet, at aflægge et formelt Besøg.
Denne Gang kjørte han op ved Indkjørselen,
lige løs paa den store Gitterport. Øjnene i Stalden
saae strax, at det var en Visit, og Gitterfløjene
sprang op. Øjnene ved Indgangen saae ogsaa, at
det var en Visit, og da Vognen med al en
Bonde-fjedervogns Rumlen og Dun dren var kommen op for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
