Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
hende, idet han svarede, at han var gaaet derind,
da han var i Nærheden, og at han var glad herover,
fordi han havde mødt hende, som han gjerne vilde
tale med.
Om noget Bestemt?
Nej, det kunde han egentlig ikke sige.
»Altsaa en vis Trang til Selskab overhovedet var
det, der drog Dem,« sagde hun i en lidt satirisk
Tone, ikke fordi hun satiriserede over noget Bestemt,
men fordi hun ikke vilde anslaa nogen fortrolig Tone.
»Vil De besøge mig, skal De være velkommen; kom
og gjør os et Besøg, Greven vil være glad ved at
se Dem, og De vil finde, at han er en meget
elskværdig Mand; min Tante vil De ogsaa have
Fornøjelse af at gjøre Bekjendtskab med. Saa besøger
De os. Farvel.« Og hermed rakte hun ham
Haanden og gik videre.
Hasting følte sig flov over denne Afslutning af
Besøget og den fortrolige Tankeudvikling, han havde
ment, dette vilde føre til.
Langsomt og i en meget utilfreds Sindsstemning
gik han tilbage til Laagen.
Hans Skæbne vilde, at han, medens han gik
langs Haven, paa Hjemvejen mødte Godsforvalteren,
som kom kjørende hjem. Han lagde ikke Mærke til
ham, han havde Forestillinger i Hovedet, der vare
saa forskjellige fra dem, Forvalterens Skikkelse hørte
til, at han ikke kjendte denne, skjønt han kjørte lige
forbi ham.
Men Forvalteren kjendte ham i lang Afstand, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
