- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
246

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 6

V. C. S. Topsøe.

og hvor han døde, men han ser nok, hvorfor
det er.«

Hasting sagde, at han havde ofte Vogn til Byen,
der kjørte tom tilbage, og han vilde bede, om de ikke
vilde benytte den.

Det vilde den gamle Frue uhyre gjerne, det
vilde hun ret takke ham for.

»Tror Du ikke, at det vil gjøre Dig for ondt,
Moder?« sagde Datteren.

»Gjøre mig ondt« sagde hun med det visnede
Smil. »Nej, det gjør mig ikke ondt at se der, hvor
han har været og min søde Svigerdatter, og hvor de
skulde have havt det lille kjære Barn.«

Men idet hun pludselig aldeles glemte, at
Hasting endnu stod ved Døren, gik hun hen til Datteren
og tog hende om Hovedet og sagde:

»Du Stakkel, Du synes nok altid, jeg tænker paa
de Andre, jeg holder ogsaa saa meget af Dig, men
de Andre er borte, og det er saa haardt at vente,
til jeg kommer til dem; Du veed, at jeg altid har
været saa utaalmodig af mig.«

Afvexlende svøbte hun sig i Shawlet og klappede
Datteren paa Hovedet.

Denne svarede med en sagte Stemme, som
skulde holde Ordene mellem de To alene:

»Moder, tal ikke altid om at dø fra mig. Hvo
som tror, haster ikke, Du kommer til dem, men
hvordan skal det gaa med mig uden Dig.«

»Aa ja, min lille Pige, men Livet er saa tungt,
saa forfærdelig tungt, og det gaar saa langsomt.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free