Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
245
aabne min Grav, skal have det noget koldere,« —
Hasting lagde Mærke til, at der ikke var lagt i
Kakkelovnen, skjønt Vejret var koldt — »og spise
noget mere bart Brød: men det gjør mig ondt for
Barnet der, hun er saa ung endnu til at mærke, hvad
Livet er. Og det havde været hendes Klaver, vi
havde maattet sælge, hvis vi ikke havde faaet disse
Penge idag.«
»Moder, tal nu ikke mere derom,« sagde den
unge Pige. »Herren er fremmed.«
»Aa ja,« sagde Moderen, »i Grunden har Du
Ret, det er ikke høfligt af mig at klage mig for Dem;
men jeg syntes nu ikke, at De var saa fremmed,
siden De bor i min Drengs Hus.«
»Er der ikke Noget, jeg kan byde Dem,« sagde
hun med en Opblussen af bedre Dages Sans for
Gjæstfrihed, »det er vaadt Vejr, og De maa jo have
kjørt fra Morgenstunden tidlig. Vi kan snart låve
en Kop Kaffe, og Hvedebrødet i Byen er saa godt,
at Kjøbenhavnerne altid roser det.«
Hasting takkede og sagde, at han havde spist i
Gjæstgivergaarden.
Da han lidt efter vilde gaa, faldt det ham ind
under Trykket af Ønsket om at gjøre Noget for de
to forladte Damer at spørge, »om de ikke vilde komme
ud og se til Huset en Dag, naar det blev Solskin«.
»En Vogn er meget for dyr at leje,« sagde
Fruen, »havde vi kunnet tænke derpaa, kan De tro,
vi ofte havde set til det. Det er Synd, at Ingen
ser til det Sted, min Dreng holdt saa meget af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
