Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
267
meget paa hende. Fattige unge Piger savnede for
ham Noget, som det ikke kunde tilgives dem at
savne. Formue eller Rigdom vare ikke for ham nogen
særlig Tiltrækning, men Savnet deraf var en Mangel
hos Damer. Dette, at sidde i Fattigdom, i kneben
og smaalig Tilværelse og have deres hele Sind
gjennemtrukket med de nødvendige Hensyn hertil,
ligesom enhver Traad i deres Dragt var skæmmet
deraf, det var Noget, som altid havde gjort en
frastødende Virkning paa ham. Ligemeget om hans
Kone ikke bragte ham en Skilling, hun skulde være
vant til fine Strømper og ikke til at skjælve for Pletter
paa sin Kjole; det var en Maxime, han ofte havde
udviklet og tildels instinktmæssig fulgt.
Den gamle Dame takkede altsaa hjertelig. Det
var rigtignok en Lykke at skulle bo et halvt, maaske
et helt Aar i det Hus, og hendes Søn vilde glæde
sig derover; han var saa ubeskrivelig god og
omhyggelig mod sin Moder og havde indrettet det saa
nydelig ogsaa for hende, da han selv fik et smukt
Hjem, og saa skulde han se, at hun ikke havde
nogen Fordel deraf. Men nu skulde hun bo der og
maaske . . . Hun standsede sig selv.
Opsigelsen viste sig ikke at være nødvendig. De
betalte ikke Kjøbmanden saadan. Han havde kjendt
dem fra tidligere Tid og sagt, at det maatte de gjøre,
som de havde Lejlighed til, og derfor var han bedst
tjent med ikke at faa dem som Lejere. Han var en
god Mand.
Hasting sagde med en Aabenhed, som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
