Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
gaa an efter den Maade, hvorpaa den gamle Dame
selv tog Sagen, at der dog altsaa var Nogen af deres
forrige Bekjendte, der havde tænkt paa deres Kaar,
men det var underligt, at det skulde være en Mand,
der sad smaat i det.
»Ja, ja,« sagde den gamle Kone, »Livet er jo
ikke til for Morskab. Alt, hvad vi har, som er over
Modgang og Sorg, maa vi takke Gud for; det er
Vinding, vi ikke kunne forlange; jeg har været
taknemlig over de Tjenester, der blev vist os, og det
kunde ikke falde mig ind at gaa i Rette med dem,
der ikke vise os Tjenester.«
»Men der er dog Mange af deres tidligere
Bekjendte, som kunde hjælpe Dem paa mange Maader, <
sagde Hasting, tildels henvendende sig til den unge
Pige.
Denne svarede ogsaa og sagde: »Saa lidt Hjælp
som muligt er det Bedste; var det ikke for Moders
Skyld, vilde jeg ønske, de rent glemte os; men
Amtmanden har forresten skaffet Moder et lille Legat
for Præsteenker.«
»Det var virkelig kjønt af ham,« sagde Moderen.
»Han tænkte selv derpaa, jeg vidste ikke Noget af
det.«
»Ja, at tænke derpaa er Hovedsagen.«
»Man skal ikke bebrejde de Rige, at de ikke
tænker saa meget paa de Fattige,« sagde Moderen,
»de veed jo slet ikke, hvordan det er; det veed de,
der selv sidder smaat i det, og derfor er de lettere
til Medlidenhed og Hjælpsomhed. De Rige og Vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
