Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
2 73
kommen i hans Levevis. Hans Sind var blevet baade
lettere og friere.
Paa Grund af den Uvillie, hans Folk havde mod
at komme i Berøring med det smittede Sted, kjørte
han gjerne sig selv derover. Disse Ture faldt næsten
altid om Eftermiddagen, da det var hans Fritid, der
maatte benyttes hertil.
En Dag var det blevet sildigere end sædvanlig,
da han kjørte ud, og Nat, da han tog hjem. Han
kjørte hurtig; Vejen var slet, og Vejret var mørkt.
Han væltede; Hesten blev staaende, men da han
vilde paa Benene igjen, kunde han ikke, og han følte,
at hans Ben, som han i første Øjeblik kun troede at
have stødt haardt, var knækket.
Det var virkelig en fortvivlet Stilling at ligge
hjælpeløs her paa den ensomme Vej i Vinternattens
Mørke. Han undrede sig i Begyndelsen med en vis
objektiv Ro over, at man paa een Gang under
dagligdags Forhold kunde komme i en saa pinlig og
virkelig farlig Stilling, men saa begyndte han at
tænke over, hvad der kunde gjøres for at blive hjulpen.
Skjønt han ikke laa saa langt fra Fairhills, var det
ham dog umuligt at slæbe sig derhen eller til et lille
Bondehus, som laa paa Vejen, og det var farligt i
højeste Grad at ligge, som han laa, paa den kolde
Jord, til Nogen kom forbi, maaske først henad
Morgenstunden.
Han havde sin Revolver i Lommen paa sine
Farter i Mørke, halvt af gammel V ane, halvt fordi
Egnen virkelig ikke var overdrevent sikker. Blandt
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II. jg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
