Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86 V. C. S. Topsøe.
Jordarbejderne var der meget Pak, som ialfald gjorde
Spektakler og slog løs for et godt Ord.
Han tog Revolveren frem og fyrede to Skud
efter hinanden med kort Mellemrum.
Knaldene lød stærkt i Stilheden, og Hesten, som
havde staaet og snuset og snøftet, blev forskrækket
og gav sig til at løbe med den lille Gig slingrende
og skurende efter sig.
Det gjorde Hasting ondt for hans gode lille
Vogn, men han trøstede sig med at tænke, at Hesten
kunde hjælpe til at skaffe Folk ud efter ham, naar de
saae den i dens Flugt.
Han gjemte foreløbig Resten af sine Skud, slæbte
sig hen paa Vejkanten, hyllede sig, saa godt han
kunde, i sit Overtøj og ventede saa, hvad der vilde
komme ud af det.
Fra det Sted, hvor han laa, kunde han overse
den Strækning, hvorover Vejen løb op til Fairhills.
Han havde ligget her nogen Tid og hørt paa
alle de hviskende og sukkende Lyde, som
sammensætte Nattens Stilhed, saa fyrede han et tredje Skud
af. I det Samme forekom det ham, at han saae et
Lys blinke paa et Sted, hvor Vejen til Fairhills kunde
gaa. Det blev borte, men blinkede saa igjen, blev
atter borte og vedblev at være borte en fortvivlet
Tid, saa længe, at han blev helt fortrydelig over det
Haab, han havde havt om, at man skulde være paa
Spor efter ham, men saa paa een Gang sprang
Lyset frem igjen af Mørket, og nu var det et godt
Stykke længere nede ad Bakkeskraaningen. Der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
